lørdag den 16. marts 2013

Fiktiv historie


Konflikt i fritidshjemmet


Det var mandag eftermiddag, og Ali har netop fået fri fra skole.
Han skal nu over i fritidshjemmet sammen med sine klassekammerater. De hygger sig altid, og laver en masse sjove aktiviteter sammen. Fritidshjemmet er et meget frit sted, hvor pædagogerne ligger meget vægt på, at huset skal være et sted,
hvor der er plads til alle. Pædagogerne er gode til at finde på nye lege, og man keder sig aldrig. Der er altid fyldt med masser af børn,
og de fleste af dem, er af anden etnisk baggrund, ligesom Ali selv.
Det er 4 uger siden, at Ali sidst har været i fritidshjemmet, da han netop har været på koranskole. Peter, som er pædagog på stuen,
har bemærket en markant ændring i Alis adfærd siden, han er kommet tilbage fra koran skolen. 
Han er blevet mere indelukket, og virker generelt splittet mellem de to kulturer. Det undrer Peter meget,
da Ali inden hans koranskolens ophold var meget aktiv, og en af de børn, som var ”fremme i skoene” samt havde mange venner.
Han er nu begyndt at trække sig fra forskellige lege og aktiviteter,
og det bekymrer Peter. 
I dag går turen til svømmehallen, og det ser Ali frem til. Transporten til svømmehallen foregår via bus, der bliver råbt højt, og sunget sange undervejs. Da bussen endelig når frem til svømmehallen, stormer børnene ind i omklædningsrummet.
Alle børn begynder at tage deres tøj af, og får skiftet om til badetøj. Peter opdager, at Ali ikke har fået tøjet af, men blot går forvirret rundt. Peter tager fat i Ali, og spørger hvorfor han ikke har skiftet tøj ligesom de andre børn. Han fortæller, at han ikke må klæde om med de andre, og derfor leder efter et rum, hvor han kan klæde om alene.

Peter er uforstående, og spørger ind til det. Ali fortæller ham,
at han på koran skolen lærte, at muslimske drenge ikke viser sig nøgne for andre drenge. Peter forstår godt Ali, og vil gerne hjælpe ham med, at løse problemet. Derfor foreslår han, at han går ind på toilettet og skifter til badetøj, da det er vigtigt for Peter at vise omsorg for Ali. Kort efter kommer Ali ud, men bliver nu mødt med hån fra de andre drenge. ”Hvorfor skal du klæde om for dig selv- er du grim uden tøj?” Bemærkningerne gør Ali ked af det, og derfor holder han sig til Peter resten af dagen i svømmehallen.
 Om eftermiddagen snakker Peter med et par af de andre pædagoger, om hændelsen med Ali i svømmehallen. Peter roses for hans håndtering af situationen,
og de bliver enige om, at det for fremtiden er måden, at gøre det på. Da Ali bliver hentet senere på eftermiddagen forklarer Peter situationen i svømmehallen overfor Alis far. Men det virker ikke til at have nogen effekt overfor faren, da han ikke spørger ind til sagen, men blot nikker inden, de begge er smuttet ud af døren igen

Ali har nu været tilbage i fritidshjemmet i tre uger. Det er torsdag, hvilket betyder, at det er kor dag. Ali har været med i koret lige siden han begyndte på fritidshjemmet. Koret er fritidshjemmets varetegn,
og er kendt i hele byen pga. de dygtige børn. Der bliver øvet hver torsdag, og så er der koncerter ca. 1-2 gange om måneden.
I dag skal børnene lære en ny sang, og det er altid svært, når der er mange ord der skal huskes, men børnene klarer det flot.
Midt i kortimen kommer Alis far og henter ham. Han bliver stiktosset over at se Ali være med til kor. Han går direkte over til Peter,
og overfuser ham, og siger: ”Min søn skal ikke stå og synge som en pige. Han er en mand og skal spille fodbold”. Peter kigger uforstående på Alis far, og føler sig magtesløs. Han spørger Alis far om, hvorfor Ali ikke længere må være med til kor. ”Det for piger, og det skal slutte nu!”. Peter siger, at Ali ellers er utrolig glad for det, og har fået det godt sammen med nogle af de andre børn, han ellers normalt ikke vil snakke med. Alis far er ligeglad og siger: ”I deres kultur, er korsang ikke noget for drenge”. Da Ali og hans far er gået, står Peter tilbage med en tom følelse, og er uvidende om det er ham, som der gør noget forkert. Alle de andre børn er jo glade for koret. Peter vidste jo ikke det ville gå imod Alis kultur. Han risikere at blive udsat for lignende kommentarer, som han fik i svømmehallen. Peter er usikker på, hvordan han skal håndtere situationen, og bliver enig med sig selv om, at han ikke kan klare det her alene. Som pædagog har Peter et ansvar, derfor tager han det op på morgenmødet næste dag, hvor alle pædagoger og medhjælpere er samlet. Flere af de andre pædagoger mener ikke, at der skal gøres noget i forhold til kor undervisningen. Alis far vil ikke have det, og så er det sådan det er. Dog er Ali utrolig glad for at synge, og Peter har jo samtidig kunne se, hvordan det har gavnet Alis forhold til de andre børn. En af de andre pædagoger nævner, at Ali muligvis kan været udsat for dobbelt socialisering, og som Thomas Ziehe nævner i sin teori om ungdomskultur, så kan der opstå stor splittelse mellem hjem, og institution. Der bliver snakket frem og tilbage på mødet, og det ender med, at de indkalder til forældremøde med Alis forældre, som et forsøg på at finde den bedste løsning for Ali.
Det er nu blevet onsdag og det er i dag Alis forældre, skal til forældresamtale på fritidshjemmet. Peter og en anden pædagog sidder klar i mødelokalet, og venter på Alis forældre. Det er nu 20 min. siden,
at de skulle have været der. Peter går ud og kigger efter forældrene,
og ser lige præcis ryggen af Alis far, der er på vej ud fra fritidshjemmet med Ali efter sig. Peter går tilbage til den anden pædagog, og fortæller at de ikke kommer. Peter er igen uforstående overfor, hvad der lige er sket. Han prøver alt, hvad han kan for at få et samarbejde op at køre mellem Alis forældre, så der kan komme styr på situationen. Det ser desværre ud til, at det kun er Peter, som der er interesseret i at hjælpe Ali.
Fortsætter alle disse problemer, så vil det give sociale problemer for Ali. Peter rådfører sig hos lederen, og de bliver enige om, at Peter igen skal prøve og snakke med forældrene ved afleveringen den næste dag.
Da børnene næste dag, kommer fra skolen til fritidshuset omkring kl. 13.45, går der kun en halv time før, at Alis far står i døren.

Peter spørger Alis far om han havde glemt mødet dagen før, og han svarer: ”Nej jeg gider ikke høre på jer, jeg har sagt, at han ikke skal gå til kor”. Peter kan straks mærke, at Alis far allerede er i det røde felt. Peter svarer: ”Det er nu ikke decideret koret vi ville snakke om, men Alis generelle trivsel på fritidshjemmet”. Alis far hidser sig endnu mere op, og vælger nu helt at afslutte samarbejdet mellem fritidshjemmet, og familien. Peter er selv ophidset, men vil selvfølgelig ikke råbe foran børnene, da han allerede kan se på Ali, at han er ked af det og påvirket af at have fået så meget skæld ud af hans far. Alis far åbner døren,
og siger på vej ud: ”Vi kommer aldrig her igen, I får ikke mere lov til at ødelægge min dreng”.

Begrebsliste til fiktiv historie



·      Anerkendelse(PÆD)

Dette begreb betyder, at man opfatter andre menneskers liv, og sætter ens egen holdning på spil for at være anerkendende. Vi har brugt dette begreb i sammenhæng med episoden i svømmehallen. Ali vil ikke skifte tøj sammen med de andre, men pædagogen Peter vil gerne hjælpe ham med problemet, han anerkender ham

·      Dobbelt Socialisering (IIS) 

Dette begreb handler om moderne børns identitets proces, hvor de socialiseres af både familien(primær), og af samfundet / institutionerne(sekundær).
Dette kan skabe stor forvirring for barnet, og det er også det, der sker for Ali igennem hele historien, han er splittet imellem sin familie, og institutionen. Billedet nedenfor viser situationen.


::7f8856cc7fsommerfuglemodel.png

·      Ekskludering

Betyder, at man bliver udelukket af fællesskabet. Det ses i vores historie i sammenhæng med, at Alis far forbyder ham at gå til kor sammen med de andre børn. Samt at de andre børn også begynder at afskære ham fra fællesskabet.

·      Relationer
En relation defineres, som en forbindelse til et andet menneske. Det opstår i vores historie nederst på side 2, hvor pædagogen Peter sætter sig ind i Alis sted.

·      Selvbestemmelse

Retten til at træffe egne beslutninger i ens liv. I vores historie går Alis far ind og fratager ham retten til selvbestemmelse, bl.a. ved at nægte ham muligheden for at gå til kor.

·      Omsorg(PÆD)

Omsorg indebærer omhug, og aktiv interesse, begrebet bruges ofte om menneskelige relationer. I vores historie viser pædagogen Peter Ali omsorg, ved at bekymre sig om ham, og han prøver at hjælpe ham i flere situationer. 

·      Kultur(DKK)
Kulturen i vores historie spiller en stor rolle for konflikterne. Ali er fanget mellem to kulturer, den danske kultur han bliver påvirket af i fritidshjemmet og den islamistiske kultur han oplever fra hjemmet og hans religion.
Det skaber store problemer for Alis daglig og hans muligheder for at opbygge relationer med andre børn, da flere af de aktiviteter han gerne vil deltage i ikke kan lade sig gøre med grundlag i hans religion


Teorier

Thomas Ziehes teori handler om at børn bliver splitte mellem hjem og institution, dette er også det, som sker for Ali.


tirsdag den 5. marts 2013

Blog inspiratrion


Vi har igennem IT undervisningen på skolen fået til opgave at finde nogle inspirerende blogs.
Under vores søgen stødte vi på www.blog-land.dk Det er en side hvor der videre linkes til andre forskellige blogs. De er opdelt efter kategori, så det er nemt og overskueligt at finde en blog der kunne have interesse.

Samtidig har vi fundet en Fitness blog. Fitness bloggen er super god til det aktive menneske, og til dem der går op i sundhed og træning. Der kommer bla. videoindlæg op omkring træningsprogrammer, øvelser osv.
www.fitness-blog.dk

// Niki Faarup

torsdag den 28. februar 2013

Indberetning


Vi har i den seneste tid observeret store ændringer i Tobias´ adfærd.
Tobias´ forældre er for nylig blevet skilt, hvilket muligvis har medført disse adfærdsændringer. Han slår de andre børn, han er blevet meget indelukket,
og har ofte humorsvingninger. Vi har forsøgt at føre en dialog med hans forældre, men samarbejdet har ikke ført til en positiv ændring. Vi er nået til et punkt, hvor vi føler, at vi ikkekan komme ind til sagens kerne. Vi har ikke længere de fornødende resurser til at hjælpe Tobias. Vi vil derfor gene indstille Tobias til en samtale hos en børnepsykolog for at få hans adfærd gjort mere stabil.   

MVH. Skovbørnehaven

Forældrebrev


Kære forældre!
Vi har i den seneste tid nede i børnehaven haft fokus på eventyr, og det har skabt mange sjove oplevelser. Bl.a. har vi haft dukketeater, og lavet vores skov om til en eventyrs skov. Pernille og Benjamin har aktivt hjulpet til med at lave en eventyrsborg, som børnene har haft stor glæde af. For at gøre det hele endnu mere virkeligt, har de klædt sig ud, og er blevet malet i ansigterne.
Dette har medført at børnene har ændret deres måde at lege på, de er blevet mere kreative, og nytænkende. Samtidig er der sket en ændring i ugeskemaet,
da vi har valt at indføre fortællertime, hver tirsdag, og torsdag efter frokost.
I morgen kommer Anders, der skal lave rollespil med os, og I er meget velkomne til at komme og deltage. Det begynder kl. 13:00, og der vil være boller og kaffe efter.   

mandag den 25. februar 2013

PLS - Guf for studerende

Vi havde i torsdags besøg af PLS her på skolen. PLS er en organisation for pædagogstuderende.
Der er mange fordele ved at melde sig ind, nogle ting der kunne nævnes; Gratis a-kasse, billige forsikringer, fagforening, fagblade og mange andre ting.
Her følger et link til deres side: www.pls.dk

// Niki Faarup

torsdag den 14. februar 2013

En pædagogisk fortælling


Min historie udspiller sig for 4 år siden. Jeg var lige begyndt at arbejde i en vuggestue, havde aldrig arbejdet med så små børn før og var selvfølgelig spændt. På min første dag blev jeg sat til at gå en tur med en 9 mdr. gammel dreng i barnevogn. Han havde gået i vuggestuen i 14 dage, og skreg fra han kom til han gik hjem. Pædagogerne havde prøvet en masse, men intet hjalp.
 Jeg gik en tur med ham, og han faldt til ro. Drengen har haft en lidt hård start på livet, hans far sad inde da han blev født og kom først ud da han var et halv år gammelt. Han røg så ind at sidde igen 3 mdr. efter, samme tid som drengen begyndte i vuggestue. Jeg kan huske jeg var rigtig glad for at kunne få ham til at falde til ro, og vel også lidt stolt. Dagene gik og de første to uger jeg var ansat i vuggestuen havde jeg stort set kun med ham at gøre. Vi fik et helt specielt forhold. Han ændrede opførsel og pludselig var det faktisk meget sjovt at gå i vuggestue. Han var ikke så pylret mere og kontakten til de andre voksne blev også bedre.
Da han var omkring 2 år gammel, var vi i gang med at tage børnene op fra deres middagslur og skifte dem så de kunne få noget eftermiddagsmad. Han lå og blev skiftet på badeværelset af en anden pædagog. Badeværelset er sådan indrettet at der er en glas dør så man kan se igennem. Han fik så øje på mig hvor jeg gik forbi, rækker armene ud og siger ”faaaaar”. Jeg blev vildt overrasket og de andre pædagoger ligeså. Jeg kan huske i situationen følte jeg mig et eller andet sted stolt og glad over det. Det måtte jo betyde min relation til ham var rigtig god. Måske for god.
Jeg har senere tænkt meget over det, og er nået frem til den konklusion at mit forhold til ham var for tæt. Jeg ville jo ikke blive ved med at være en del af hans liv. Jeg tror at grunden til han kaldte mig far og det der ligger bag, er afsavn af hans rigtige far. Han manglede en faderrolle i hans liv. Den gik jeg på en eller anden måde ind og overtog, dog ubevidst.?

En pædagogisk fortælling- Kristina

For nogle år tilbage, fik min søster lokket mig med som frivillig hjælpeleder, på en lejrtur. Som hjælpe leder skulle jeg sammen med andre frivillige være med til at planlægge og arrangere en uges lejr for blandende børn i alderen 6-18 år. Disse børn var børn med omsorgssvigt, ADHD, udviklingshæmning, men også børn uden nogen form for handicap. Målet var at give alle disse børn en fantastisk lejrtur, med masser af succes oplevelser samt nye venskaber, som mange af dem manglede i deres liv. Derfor var der også helt almindelige børn, for de kunne få en forståelse for andre mennesker med fysisk og psykisk handicaps.
Dette måtte sige at blive en øjenåbner for mig, og give mig mine første pædagogiske erfaringer, idet jeg aldrig havde arbejdet med børn før.
Første dag; mange af børnene fandt hurtigt hinanden, også mange af de virkelig generte, glemte hurtigt mor og far. Det var så fedt at se disse børn, der i dagligdagen var plaget af svigt, diagnose eller mobning, blive accepteret og lyse helt op, da dette savn med nye venskaber, langsomt blev opfyldt.
Blandt alle disse børn, var der en dreng, der var ekstra tilbageholdende. Drengen var 14 år og havde ADHA. Desværre havde han ikke den rette medicin. Den var begyndt at holde op med at virke og når dette skete, vågnede han pludseligt op, blev ondskabsfuld, både verbalt og fysisk. Når han så igen var faldet til ro, eftersom nogle af de mandlige hjælpeledere måtte holde ham nede, var han jo altid rigtig ked af det han havde gjort. De andre børn kunne jo ikke forstå hans problem, og var derfor meget bange for ham, og holdte sig langt fra ham. Derfor blev denne uges lejrtur, en kæmpe udfordring for ham, da ingen af børnene ville snakke med ham.
En af hjælpelederen, som selv havde været med på mange af disse lejr ture som barn, fordi han selv led af ADHD, tog sig særligt om denne dreng. De to opbyggede hurtigt et venskab, hvor drengen langsomt forstod, at det ikke var hans skyld når medicinen holdt op med at virke på ham. At de ting han gjorde i disse øjeblikke, slet ikke var ham og at hans fremtid ikke var håbløs, når han lærere at styre hans handicap, som hjælpelederen selv havde gjort. Hjælpeleder blev en kæmpe rollemodel for drengen, og nok også en motivation, til at forstå at på trods af dianosen, ville han godt kunne få et almindeligt liv, hvor han kunne omgås mennesker på normal hvis. Alt dette var alene hjælpe lederen skyld, fordi han satte særligt fokus på drengen og hans behov. Han forstod at behandle alle børn som individer, som ikke er ens og har forskellige behov.


onsdag den 13. februar 2013

Pædagogisk fortælling

Pædagogisk historie: Jeg var med min familie i Grækenland på Kreta og her var vi på ferie. Jeg var 7-8 år og derfor var udlandet jo noget nyt for mig og dermed også en kæmpe oplevelse. Vi var på ferie for at slappe af og komme væk fra hverdagen men samtidig også for at få noget sol som der jo ikke er så meget af i Danmark. En dag skulle vi på stranden for at få noget sol samtidig med at vi kunne bade i havet. Jeg gik rundt og legede med noget sandslot og sådan noget imens mine forældre lå i deres solvogne og læste. Udover mine forældre var mine søskende med som er tvillinger og 4 år ældre end mig så der var nok at se til for mine forældre da jeg legede med sand og de var ude og bade. Efter mine søskende var færdig med at bade gik de op til mine forældre for at få noget sol og læse i nogle bøger. Jeg stoppede med at lege med sand for så at gå ned til vandet hvor jeg gik i vandkanten. Jeg gik i noget tid og lagde ikke rigtig mærke til at jeg gik en vej væk fra mine forældre. Efter jeg havde gået i noget tid kiggede jeg tilbage og så kunne jeg bare overhovedet ikke se mine forældre fordi jeg åbenbart var gået rigtig langt i vandkanten. Mine forældre var meget bekymrede da de fandt ud af at jeg var væk og de ledte over de hele og spurgte en masse folk. Efter de havde været oppe på hotellet og kigge kom de tilbage til stranden og der kom jeg så tilbage. Der var cirka gået 2-3 timer og så fik jeg ellers bare skæld ud fordi jeg bare gik og selvfølgelig var det fordi de var meget bekymrede og glade for at se mig. Jeg blev ikke sluppet af syne mere den ferie og der var ikke flere problemer. Selv den dag i dag snakker vi om den historie og griner selvfølgelig lidt af den mens mine forældre fortæller hvad de gjorde da jeg var væk og hvad de tænkte da de så mig igen.

En pædagogisk fortælling - Louise




For noget tid siden arbejdede min mor på en folkeskole, hvor hun gjorde rent. 
Det var et arbejde, som hun fandt super hyggeligt, da hun fik et rigtig godt forhold til både sine kollegaer, og de fleste af eleverne. De fleste af børnene kunne hendes navn, og de opsøgte hende også altid i pauserne for at snakke om alt og intet. Men selvom de fleste var glade for hende, så havde hun lagt mærke til en lille dreng, som hed ”Anders”. Anders var altid meget stille, og snakkede ikke rigtig med nogle af hans klassekammerater. En dag, da min mor gik og gjorde rent skete der noget, som hun bestemt ikke lige havde forventet. Skolens rektor kom ned i lokalet, hvor hun gik og gjorde rent, og havde et meget undrende blik i hovedet. Min mor spurgte hende, hvad der dog var galt, og blev nu selv en` smugle undrende. Rektoren fortalte, at hun var blevet ringet op af Anders` forældre, som havde været fuldstændig rasende og krævede et møde straks. Dette skyldes, at Anders en dag efter skole var kommet alt for sent hjem, og havde givet den grund, at det var færdig rengøringsdamen Iben havde tvunget ham til at gøre en` masse klasselokaler rene før, at han måtte forlade skolen. Min mor stod nu med en stor åben mund, for alt dette som Anders havde fortalt sine forældre passede selvfølgelig ikke, og hun kunne slet ikke forstå hans grundlag for denne løgn? Rektoren var fuldstændig enig i, at der måtte være tale om noget helt andet, og de  gik straks ned for at møde de rasende forældre og Anders. Mødet gik i gang, og stemningen var langt fra rar. Min mor kunne ikke få sagt et ord, da Anders´ far stod og råbte og skreg, og den lille Anders sad med store blanke øjne i mens. Moren var mere tilbageholdende, og rektoren, var til sidst godt træt af farens grove opførsel. Rektoren var nu blevet så mistænkelig, at hun bestemte sig for at stille Anders nogle vigtige spørgsmål til sagen. Hun startede med at spørge Anders, hvilket klokkeslæt han havde mødt Iben, og han svarede bestemt, at det var kl. 13:00, da han lige havde fået fri der. Rektoren satte sig nu tilbage, og kiggede roligt på min mor. Min mor havde ikke et sekund været urolig, hun vidste 100 %, at hun ikke havde gjort dette, og kunne sikkert sige, at hun var gået hjem klokken 10:00 den dag. Der var flere som kunne bekræfte, at min mor slet ikke havde været på skolen den dag, og forældrene til Anders vendte nu vreden til ham, og blev meget flove. Det viste sig, at Anders var gået over på legepladen, som lå på hjemvejen, og havde glemt alt om tiden. Rektoren havde ikke et sekund tvivlet på min mor, og de fik begge en stor undskyldning, da mødet sluttede.  

Pædagogisk historie fra år 1940 til år 1950



1940-45érne 

- Antallet af daginstitutioner stiger
- Flere ungdomsklubber kommer til, bl.a. for at få de unge til at miste interessen for de nazistiske organisationer.
- Jens Sigsgaard, som var skolelærer og psykolog var meget aktiv i debatter,
som omhandlede børns vilkår og fremtid. Han mente, at det var børnehavernes pligt, at gøre børnene til nogle gode samfundsborgere, og at det var vigtigt med noget gode legepladser, hvor børnene kunne få plads til at udfolde sig.
- Seminarierne begyndte at tænke anderledes, nu skulle børn forme sig selv,
og Montessori kurser blev populære.   
- Mange kvinder kommer på arbejdsmarkedet, hvorimod mere velstillede børn er der mere af pædagogiske grunde. Dog er det stadigt ikke almindeligt, idet der ikke er mange institutioner.
- Børnehaven handler om fri udfoldelse og børns skabende arbejde, skaber pædagogikken. Værksstedsaktiviteter bliver et mål i sig selv.
- Borgerne prøver at tilpasse sig; alt mad og tøj bliver rationeret. Erstatsningsvarer  benyttes. Dog er der ingen i DK der direkte sulter. Skolerne sørger for at børnene for sund mad.
- Modstanden begynder. Små drenge stjæler våben, drejer vejskilte, og sætter ild til jernbanevogne; Jernbanesabotationen i 43 er årsagen til at undergrundskrigen rigtig starter.
- Englænderne smider våben ned til danskerne.  Tyskerne indfører dødsstraf til enhver der havde våben.

1950-53

- 1951 Kommunen får pligt til at støtte institutionerne økonomisk
- 1953 Første bekendtgørelse om børnehave/fritidshjempædagoguddannelsen
- Børnehavelinjen kræver et halvt års erfaring børnehave og halvt år i privat hjem
- Fritidshjemslinjen kræver 9 mdr. I fritidshjem
- Uddannelsen består af 1200 timer teori og 30 ugers praktik
- I bekendtgørelsen står der bla. ”Elevernes personlighed skal modnes og udvikles,                således at de bliver sig gerningens pædagogiske og sociale ansvar bevidst.
- Storm P siger: ”så fik vi fred – nu mangler vi bare roen”
- Europa genopbygger efter ødelæggelserne fra krigen
- Det tog tid og 50’erne huskes som de 10 lange kedelige år
- USA kom med et hjælpeprogram(Marshallhjælpen) til DK pga. den lave økonomiske vækst som kunne en ny verdenskrise. DK fik pga. denne støtte ro og samtidig råd til at udvikle.
- Der er stor forskel på børnelivet i byerne og på landet. På landet skulle man arbejde inden skole og igen om eftermiddagen.
- Børn på landet lærte ikke særligt meget i skolen i starten af 50’erne men i løbet af 50’erne blev de små skoler slået sammen til store og derved kunne man optimere læringsprocessen der blandt andet betød at der kom specialundervisning.
- Traktoren fik stor betydning i denne periode og den tog så landarbejdernes arbejde og det betød at de vandrede mod byen.
- Amerika var på dette tidspunkt et forbillede for DK og vi gjorde mange ting efter dem som fascinerede os (TV, biler, tøj osv.)
- Jens Sigsgaard introducerer ”samfundsbørnehaver”. Der skal børn lære de praktiske gøremål som borddækning, madlavning og havearbejde.
- Jens Sigsgaard siger at børn skal lære noget og ikke bare anbringes der imens forældrene arbejder. De lærer også at lege i minder grupper uden konstant opsigt og omsorg fra de voksne.
- I Vuggestuer er det de tre R’er: Ro, renlighed og regelmæssighed.
- I en Vuggestue i Horsens 1952 kommer børnene i bad hver morgen, bliver iklædt tøj, får morgenmad og lægges i den store kravlegård i stuen.

mandag den 11. februar 2013

Første indlæg

Vi er 4 nye pædagogstuderende fra VIA Randers. Vores blog vil primært være omkring vores studiearbejde. Seeeees