Fiktiv historie

Konflikt i fritidshjemmet


Det var mandag eftermiddag, og Ali har netop fået fri fra skole.
Han skal nu over i fritidshjemmet sammen med sine klassekammerater. De hygger sig altid, og laver en masse sjove aktiviteter sammen. Fritidshjemmet er et meget frit sted, hvor pædagogerne ligger meget vægt på, at huset skal være et sted,
hvor der er plads til alle. Pædagogerne er gode til at finde på nye lege, og man keder sig aldrig. Der er altid fyldt med masser af børn,
og de fleste af dem, er af anden etnisk baggrund, ligesom Ali selv.
Det er 4 uger siden, at Ali sidst har været i fritidshjemmet, da han netop har været på koranskole. Peter, som er pædagog på stuen,
har bemærket en markant ændring i Alis adfærd siden, han er kommet tilbage fra koran skolen. 
Han er blevet mere indelukket, og virker generelt splittet mellem de to kulturer. Det undrer Peter meget,
da Ali inden hans koranskolens ophold var meget aktiv, og en af de børn, som var ”fremme i skoene” samt havde mange venner.
Han er nu begyndt at trække sig fra forskellige lege og aktiviteter,
og det bekymrer Peter. 
I dag går turen til svømmehallen, og det ser Ali frem til. Transporten til svømmehallen foregår via bus, der bliver råbt højt, og sunget sange undervejs. Da bussen endelig når frem til svømmehallen, stormer børnene ind i omklædningsrummet.
Alle børn begynder at tage deres tøj af, og får skiftet om til badetøj. Peter opdager, at Ali ikke har fået tøjet af, men blot går forvirret rundt. Peter tager fat i Ali, og spørger hvorfor han ikke har skiftet tøj ligesom de andre børn. Han fortæller, at han ikke må klæde om med de andre, og derfor leder efter et rum, hvor han kan klæde om alene.

Peter er uforstående, og spørger ind til det. Ali fortæller ham,
at han på koran skolen lærte, at muslimske drenge ikke viser sig nøgne for andre drenge. Peter forstår godt Ali, og vil gerne hjælpe ham med, at løse problemet. Derfor foreslår han, at han går ind på toilettet og skifter til badetøj, da det er vigtigt for Peter at vise omsorg for Ali. Kort efter kommer Ali ud, men bliver nu mødt med hån fra de andre drenge. ”Hvorfor skal du klæde om for dig selv- er du grim uden tøj?” Bemærkningerne gør Ali ked af det, og derfor holder han sig til Peter resten af dagen i svømmehallen.
 Om eftermiddagen snakker Peter med et par af de andre pædagoger, om hændelsen med Ali i svømmehallen. Peter roses for hans håndtering af situationen,
og de bliver enige om, at det for fremtiden er måden, at gøre det på. Da Ali bliver hentet senere på eftermiddagen forklarer Peter situationen i svømmehallen overfor Alis far. Men det virker ikke til at have nogen effekt overfor faren, da han ikke spørger ind til sagen, men blot nikker inden, de begge er smuttet ud af døren igen

Ali har nu været tilbage i fritidshjemmet i tre uger. Det er torsdag, hvilket betyder, at det er kor dag. Ali har været med i koret lige siden han begyndte på fritidshjemmet. Koret er fritidshjemmets varetegn,
og er kendt i hele byen pga. de dygtige børn. Der bliver øvet hver torsdag, og så er der koncerter ca. 1-2 gange om måneden.
I dag skal børnene lære en ny sang, og det er altid svært, når der er mange ord der skal huskes, men børnene klarer det flot.
Midt i kortimen kommer Alis far og henter ham. Han bliver stiktosset over at se Ali være med til kor. Han går direkte over til Peter,
og overfuser ham, og siger: ”Min søn skal ikke stå og synge som en pige. Han er en mand og skal spille fodbold”. Peter kigger uforstående på Alis far, og føler sig magtesløs. Han spørger Alis far om, hvorfor Ali ikke længere må være med til kor. ”Det for piger, og det skal slutte nu!”. Peter siger, at Ali ellers er utrolig glad for det, og har fået det godt sammen med nogle af de andre børn, han ellers normalt ikke vil snakke med. Alis far er ligeglad og siger: ”I deres kultur, er korsang ikke noget for drenge”. Da Ali og hans far er gået, står Peter tilbage med en tom følelse, og er uvidende om det er ham, som der gør noget forkert. Alle de andre børn er jo glade for koret. Peter vidste jo ikke det ville gå imod Alis kultur. Han risikere at blive udsat for lignende kommentarer, som han fik i svømmehallen. Peter er usikker på, hvordan han skal håndtere situationen, og bliver enig med sig selv om, at han ikke kan klare det her alene. Som pædagog har Peter et ansvar, derfor tager han det op på morgenmødet næste dag, hvor alle pædagoger og medhjælpere er samlet. Flere af de andre pædagoger mener ikke, at der skal gøres noget i forhold til kor undervisningen. Alis far vil ikke have det, og så er det sådan det er. Dog er Ali utrolig glad for at synge, og Peter har jo samtidig kunne se, hvordan det har gavnet Alis forhold til de andre børn. En af de andre pædagoger nævner, at Ali muligvis kan været udsat for dobbelt socialisering, og som Thomas Ziehe nævner i sin teori om ungdomskultur, så kan der opstå stor splittelse mellem hjem, og institution. Der bliver snakket frem og tilbage på mødet, og det ender med, at de indkalder til forældremøde med Alis forældre, som et forsøg på at finde den bedste løsning for Ali.

Det er nu blevet onsdag og det er i dag Alis forældre, skal til forældresamtale på fritidshjemmet. Peter og en anden pædagog sidder klar i mødelokalet, og venter på Alis forældre. Det er nu 20 min. siden,
at de skulle have været der. Peter går ud og kigger efter forældrene,
og ser lige præcis ryggen af Alis far, der er på vej ud fra fritidshjemmet med Ali efter sig. Peter går tilbage til den anden pædagog, og fortæller at de ikke kommer. Peter er igen uforstående overfor, hvad der lige er sket. Han prøver alt, hvad han kan for at få et samarbejde op at køre mellem Alis forældre, så der kan komme styr på situationen. Det ser desværre ud til, at det kun er Peter, som der er interesseret i at hjælpe Ali.
Fortsætter alle disse problemer, så vil det give sociale problemer for Ali. Peter rådfører sig hos lederen, og de bliver enige om, at Peter igen skal prøve og snakke med forældrene ved afleveringen den næste dag.

Da børnene næste dag, kommer fra skolen til fritidshuset omkring kl. 13.45, går der kun en halv time før, at Alis far står i døren.

Peter spørger Alis far om han havde glemt mødet dagen før, og han svarer: ”Nej jeg gider ikke høre på jer, jeg har sagt, at han ikke skal gå til kor”. Peter kan straks mærke, at Alis far allerede er i det røde felt. Peter svarer: ”Det er nu ikke decideret koret vi ville snakke om, men Alis generelle trivsel på fritidshjemmet”. Alis far hidser sig endnu mere op, og vælger nu helt at afslutte samarbejdet mellem fritidshjemmet, og familien. Peter er selv ophidset, men vil selvfølgelig ikke råbe foran børnene, da han allerede kan se på Ali, at han er ked af det og påvirket af at have fået så meget skæld ud af hans far. Alis far åbner døren,
og siger på vej ud: ”Vi kommer aldrig her igen, I får ikke mere lov til at ødelægge min dreng”.

Begrebsliste til fiktiv historie

·      Anerkendelse(PÆD)

Dette begreb betyder, at man opfatter andre menneskers liv, og sætter ens egen holdning på spil for at være anerkendende. Vi har brugt dette begreb i sammenhæng med episoden i svømmehallen. Ali vil ikke skifte tøj sammen med de andre, men pædagogen Peter vil gerne hjælpe ham med problemet, han anerkender ham

·      Dobbelt Socialisering (IIS) 

Dette begreb handler om moderne børns identitets proces, hvor de socialiseres af både familien(primær), og af samfundet / institutionerne(sekundær).
Dette kan skabe stor forvirring for barnet, og det er også det, der sker for Ali igennem hele historien, han er splittet imellem sin familie, og institutionen. Billedet nedenfor viser situationen.

·      Ekskludering

Betyder, at man bliver udelukket af fællesskabet. Det ses i vores historie i sammenhæng med, at Alis far forbyder ham at gå til kor sammen med de andre børn. Samt at de andre børn også begynder at afskære ham fra fællesskabet.

·      Relationer
En relation defineres, som en forbindelse til et andet menneske. Det opstår i vores historie nederst på side 2, hvor pædagogen Peter sætter sig ind i Alis sted.

·      Selvbestemmelse

Retten til at træffe egne beslutninger i ens liv. I vores historie går Alis far ind og fratager ham retten til selvbestemmelse, bl.a. ved at nægte ham muligheden for at gå til kor.

·      Omsorg(PÆD)

Omsorg indebærer omhug, og aktiv interesse, begrebet bruges ofte om menneskelige relationer. I vores historie viser pædagogen Peter Ali omsorg, ved at bekymre sig om ham, og han prøver at hjælpe ham i flere situationer. 

·      Kultur(DKK)
Kulturen i vores historie spiller en stor rolle for konflikterne. Ali er fanget mellem to kulturer, den danske kultur han bliver påvirket af i fritidshjemmet og den islamistiske kultur han oplever fra hjemmet og hans religion.
Det skaber store problemer for Alis daglig og hans muligheder for at opbygge relationer med andre børn, da flere af de aktiviteter han gerne vil deltage i ikke kan lade sig gøre med grundlag i hans religion

Teorier

Thomas Ziehes teori handler om at børn bliver splitte mellem hjem og institution, dette er også det, som sker for Ali.

Blog inspiratrion

Vi har igennem IT undervisningen på skolen fået til opgave at finde nogle inspirerende blogs.
Under vores søgen stødte vi på www.blog-land.dk Det er en side hvor der videre linkes til andre forskellige blogs. De er opdelt efter kategori, så det er nemt og overskueligt at finde en blog der kunne have interesse.

Samtidig har vi fundet en Fitness blog. Fitness bloggen er super god til det aktive menneske, og til dem der går op i sundhed og træning. Der kommer bla. videoindlæg op omkring træningsprogrammer, øvelser osv.
www.fitness-blog.dk

// Niki Faarup

Indberetning

Vi har i den seneste tid observeret store ændringer i Tobias´ adfærd.

Tobias´ forældre er for nylig blevet skilt, hvilket muligvis har medført disse adfærdsændringer. Han slår de andre børn, han er blevet meget indelukket,
og har ofte humorsvingninger. Vi har forsøgt at føre en dialog med hans forældre, men samarbejdet har ikke ført til en positiv ændring. Vi er nået til et punkt, hvor vi føler, at vi ikkekan komme ind til sagens kerne. Vi har ikke længere de fornødende resurser til at hjælpe Tobias. Vi vil derfor gene indstille Tobias til en samtale hos en børnepsykolog for at få hans adfærd gjort mere stabil.   

MVH. Skovbørnehaven

Forældrebrev

Kære forældre!

Vi har i den seneste tid nede i børnehaven haft fokus på eventyr, og det har skabt mange sjove oplevelser. Bl.a. har vi haft dukketeater, og lavet vores skov om til en eventyrs skov. Pernille og Benjamin har aktivt hjulpet til med at lave en eventyrsborg, som børnene har haft stor glæde af. For at gøre det hele endnu mere virkeligt, har de klædt sig ud, og er blevet malet i ansigterne.
Dette har medført at børnene har ændret deres måde at lege på, de er blevet mere kreative, og nytænkende. Samtidig er der sket en ændring i ugeskemaet,
da vi har valt at indføre fortællertime, hver tirsdag, og torsdag efter frokost.
I morgen kommer Anders, der skal lave rollespil med os, og I er meget velkomne til at komme og deltage. Det begynder kl. 13:00, og der vil være boller og kaffe efter.   

PLS - Guf for studerende

Vi havde i torsdags besøg af PLS her på skolen. PLS er en organisation for pædagogstuderende.
Der er mange fordele ved at melde sig ind, nogle ting der kunne nævnes; Gratis a-kasse, billige forsikringer, fagforening, fagblade og mange andre ting.
Her følger et link til deres side: www.pls.dk

// Niki Faarup

En pædagogisk fortælling

Min historie udspiller sig for 4 år siden. Jeg var lige begyndt at arbejde i en vuggestue, havde aldrig arbejdet med så små børn før og var selvfølgelig spændt. På min første dag blev jeg sat til at gå en tur med en 9 mdr. gammel dreng i barnevogn. Han havde gået i vuggestuen i 14 dage, og skreg fra han kom til han gik hjem. Pædagogerne havde prøvet en masse, men intet hjalp.
 Jeg gik en tur med ham, og han faldt til ro. Drengen har haft en lidt hård start på livet, hans far sad inde da han blev født og kom først ud da han var et halv år gammelt. Han røg så ind at sidde igen 3 mdr. efter, samme tid som drengen begyndte i vuggestue. Jeg kan huske jeg var rigtig glad for at kunne få ham til at falde til ro, og vel også lidt stolt. Dagene gik og de første to uger jeg var ansat i vuggestuen havde jeg stort set kun med ham at gøre. Vi fik et helt specielt forhold. Han ændrede opførsel og pludselig var det faktisk meget sjovt at gå i vuggestue. Han var ikke så pylret mere og kontakten til de andre voksne blev også bedre.
Da han var omkring 2 år gammel, var vi i gang med at tage børnene op fra deres middagslur og skifte dem så de kunne få noget eftermiddagsmad. Han lå og blev skiftet på badeværelset af en anden pædagog. Badeværelset er sådan indrettet at der er en glas dør så man kan se igennem. Han fik så øje på mig hvor jeg gik forbi, rækker armene ud og siger ”faaaaar”. Jeg blev vildt overrasket og de andre pædagoger ligeså. Jeg kan huske i situationen følte jeg mig et eller andet sted stolt og glad over det. Det måtte jo betyde min relation til ham var rigtig god. Måske for god.
Jeg har senere tænkt meget over det, og er nået frem til den konklusion at mit forhold til ham var for tæt. Jeg ville jo ikke blive ved med at være en del af hans liv. Jeg tror at grunden til han kaldte mig far og det der ligger bag, er afsavn af hans rigtige far. Han manglede en faderrolle i hans liv. Den gik jeg på en eller anden måde ind og overtog, dog ubevidst.?