En pædagogisk fortælling - Louise

For noget tid siden arbejdede min mor på en folkeskole, hvor hun gjorde rent. 

Det var et arbejde, som hun fandt super hyggeligt, da hun fik et rigtig godt forhold til både sine kollegaer, og de fleste af eleverne. De fleste af børnene kunne hendes navn, og de opsøgte hende også altid i pauserne for at snakke om alt og intet. Men selvom de fleste var glade for hende, så havde hun lagt mærke til en lille dreng, som hed ”Anders”. Anders var altid meget stille, og snakkede ikke rigtig med nogle af hans klassekammerater. En dag, da min mor gik og gjorde rent skete der noget, som hun bestemt ikke lige havde forventet. Skolens rektor kom ned i lokalet, hvor hun gik og gjorde rent, og havde et meget undrende blik i hovedet. Min mor spurgte hende, hvad der dog var galt, og blev nu selv en` smugle undrende. Rektoren fortalte, at hun var blevet ringet op af Anders` forældre, som havde været fuldstændig rasende og krævede et møde straks. Dette skyldes, at Anders en dag efter skole var kommet alt for sent hjem, og havde givet den grund, at det var færdig rengøringsdamen Iben havde tvunget ham til at gøre en` masse klasselokaler rene før, at han måtte forlade skolen. Min mor stod nu med en stor åben mund, for alt dette som Anders havde fortalt sine forældre passede selvfølgelig ikke, og hun kunne slet ikke forstå hans grundlag for denne løgn? Rektoren var fuldstændig enig i, at der måtte være tale om noget helt andet, og de  gik straks ned for at møde de rasende forældre og Anders. Mødet gik i gang, og stemningen var langt fra rar. Min mor kunne ikke få sagt et ord, da Anders´ far stod og råbte og skreg, og den lille Anders sad med store blanke øjne i mens. Moren var mere tilbageholdende, og rektoren, var til sidst godt træt af farens grove opførsel. Rektoren var nu blevet så mistænkelig, at hun bestemte sig for at stille Anders nogle vigtige spørgsmål til sagen. Hun startede med at spørge Anders, hvilket klokkeslæt han havde mødt Iben, og han svarede bestemt, at det var kl. 13:00, da han lige havde fået fri der. Rektoren satte sig nu tilbage, og kiggede roligt på min mor. Min mor havde ikke et sekund været urolig, hun vidste 100 %, at hun ikke havde gjort dette, og kunne sikkert sige, at hun var gået hjem klokken 10:00 den dag. Der var flere som kunne bekræfte, at min mor slet ikke havde været på skolen den dag, og forældrene til Anders vendte nu vreden til ham, og blev meget flove. Det viste sig, at Anders var gået over på legepladen, som lå på hjemvejen, og havde glemt alt om tiden. Rektoren havde ikke et sekund tvivlet på min mor, og de fik begge en stor undskyldning, da mødet sluttede.