Pædagogisk historie fra år 1940 til år 1950

1940-45érne 

- Antallet af daginstitutioner stiger
- Flere ungdomsklubber kommer til, bl.a. for at få de unge til at miste interessen for de nazistiske organisationer.
- Jens Sigsgaard, som var skolelærer og psykolog var meget aktiv i debatter,
som omhandlede børns vilkår og fremtid. Han mente, at det var børnehavernes pligt, at gøre børnene til nogle gode samfundsborgere, og at det var vigtigt med noget gode legepladser, hvor børnene kunne få plads til at udfolde sig.
- Seminarierne begyndte at tænke anderledes, nu skulle børn forme sig selv,
og Montessori kurser blev populære.   

- Mange kvinder kommer på arbejdsmarkedet, hvorimod mere velstillede børn er der mere af pædagogiske grunde. Dog er det stadigt ikke almindeligt, idet der ikke er mange institutioner.

- Børnehaven handler om fri udfoldelse og børns skabende arbejde, skaber pædagogikken. Værksstedsaktiviteter bliver et mål i sig selv.

- Borgerne prøver at tilpasse sig; alt mad og tøj bliver rationeret. Erstatsningsvarer  benyttes. Dog er der ingen i DK der direkte sulter. Skolerne sørger for at børnene for sund mad.

- Modstanden begynder. Små drenge stjæler våben, drejer vejskilte, og sætter ild til jernbanevogne; Jernbanesabotationen i 43 er årsagen til at undergrundskrigen rigtig starter.

- Englænderne smider våben ned til danskerne.  Tyskerne indfører dødsstraf til enhver der havde våben.

1950-53

- 1951 Kommunen får pligt til at støtte institutionerne økonomisk

- 1953 Første bekendtgørelse om børnehave/fritidshjempædagoguddannelsen

- Børnehavelinjen kræver et halvt års erfaring børnehave og halvt år i privat hjem

- Fritidshjemslinjen kræver 9 mdr. I fritidshjem

- Uddannelsen består af 1200 timer teori og 30 ugers praktik

- I bekendtgørelsen står der bla. ”Elevernes personlighed skal modnes og udvikles,                således at de bliver sig gerningens pædagogiske og sociale ansvar bevidst.

- Storm P siger: ”så fik vi fred – nu mangler vi bare roen”

- Europa genopbygger efter ødelæggelserne fra krigen

- Det tog tid og 50’erne huskes som de 10 lange kedelige år

- USA kom med et hjælpeprogram(Marshallhjælpen) til DK pga. den lave økonomiske vækst som kunne en ny verdenskrise. DK fik pga. denne støtte ro og samtidig råd til at udvikle.

- Der er stor forskel på børnelivet i byerne og på landet. På landet skulle man arbejde inden skole og igen om eftermiddagen.

- Børn på landet lærte ikke særligt meget i skolen i starten af 50’erne men i løbet af 50’erne blev de små skoler slået sammen til store og derved kunne man optimere læringsprocessen der blandt andet betød at der kom specialundervisning.

- Traktoren fik stor betydning i denne periode og den tog så landarbejdernes arbejde og det betød at de vandrede mod byen.

- Amerika var på dette tidspunkt et forbillede for DK og vi gjorde mange ting efter dem som fascinerede os (TV, biler, tøj osv.)

- Jens Sigsgaard introducerer ”samfundsbørnehaver”. Der skal børn lære de praktiske gøremål som borddækning, madlavning og havearbejde.

- Jens Sigsgaard siger at børn skal lære noget og ikke bare anbringes der imens forældrene arbejder. De lærer også at lege i minder grupper uden konstant opsigt og omsorg fra de voksne.

- I Vuggestuer er det de tre R’er: Ro, renlighed og regelmæssighed.

- I en Vuggestue i Horsens 1952 kommer børnene i bad hver morgen, bliver iklædt tøj, får morgenmad og lægges i den store kravlegård i stuen.