Indberetning

Vi har i den seneste tid observeret store ændringer i Tobias´ adfærd.

Tobias´ forældre er for nylig blevet skilt, hvilket muligvis har medført disse adfærdsændringer. Han slår de andre børn, han er blevet meget indelukket,
og har ofte humorsvingninger. Vi har forsøgt at føre en dialog med hans forældre, men samarbejdet har ikke ført til en positiv ændring. Vi er nået til et punkt, hvor vi føler, at vi ikkekan komme ind til sagens kerne. Vi har ikke længere de fornødende resurser til at hjælpe Tobias. Vi vil derfor gene indstille Tobias til en samtale hos en børnepsykolog for at få hans adfærd gjort mere stabil.   

MVH. Skovbørnehaven

Forældrebrev

Kære forældre!

Vi har i den seneste tid nede i børnehaven haft fokus på eventyr, og det har skabt mange sjove oplevelser. Bl.a. har vi haft dukketeater, og lavet vores skov om til en eventyrs skov. Pernille og Benjamin har aktivt hjulpet til med at lave en eventyrsborg, som børnene har haft stor glæde af. For at gøre det hele endnu mere virkeligt, har de klædt sig ud, og er blevet malet i ansigterne.
Dette har medført at børnene har ændret deres måde at lege på, de er blevet mere kreative, og nytænkende. Samtidig er der sket en ændring i ugeskemaet,
da vi har valt at indføre fortællertime, hver tirsdag, og torsdag efter frokost.
I morgen kommer Anders, der skal lave rollespil med os, og I er meget velkomne til at komme og deltage. Det begynder kl. 13:00, og der vil være boller og kaffe efter.   

PLS - Guf for studerende

Vi havde i torsdags besøg af PLS her på skolen. PLS er en organisation for pædagogstuderende.
Der er mange fordele ved at melde sig ind, nogle ting der kunne nævnes; Gratis a-kasse, billige forsikringer, fagforening, fagblade og mange andre ting.
Her følger et link til deres side: www.pls.dk

// Niki Faarup

En pædagogisk fortælling

Min historie udspiller sig for 4 år siden. Jeg var lige begyndt at arbejde i en vuggestue, havde aldrig arbejdet med så små børn før og var selvfølgelig spændt. På min første dag blev jeg sat til at gå en tur med en 9 mdr. gammel dreng i barnevogn. Han havde gået i vuggestuen i 14 dage, og skreg fra han kom til han gik hjem. Pædagogerne havde prøvet en masse, men intet hjalp.
 Jeg gik en tur med ham, og han faldt til ro. Drengen har haft en lidt hård start på livet, hans far sad inde da han blev født og kom først ud da han var et halv år gammelt. Han røg så ind at sidde igen 3 mdr. efter, samme tid som drengen begyndte i vuggestue. Jeg kan huske jeg var rigtig glad for at kunne få ham til at falde til ro, og vel også lidt stolt. Dagene gik og de første to uger jeg var ansat i vuggestuen havde jeg stort set kun med ham at gøre. Vi fik et helt specielt forhold. Han ændrede opførsel og pludselig var det faktisk meget sjovt at gå i vuggestue. Han var ikke så pylret mere og kontakten til de andre voksne blev også bedre.
Da han var omkring 2 år gammel, var vi i gang med at tage børnene op fra deres middagslur og skifte dem så de kunne få noget eftermiddagsmad. Han lå og blev skiftet på badeværelset af en anden pædagog. Badeværelset er sådan indrettet at der er en glas dør så man kan se igennem. Han fik så øje på mig hvor jeg gik forbi, rækker armene ud og siger ”faaaaar”. Jeg blev vildt overrasket og de andre pædagoger ligeså. Jeg kan huske i situationen følte jeg mig et eller andet sted stolt og glad over det. Det måtte jo betyde min relation til ham var rigtig god. Måske for god.
Jeg har senere tænkt meget over det, og er nået frem til den konklusion at mit forhold til ham var for tæt. Jeg ville jo ikke blive ved med at være en del af hans liv. Jeg tror at grunden til han kaldte mig far og det der ligger bag, er afsavn af hans rigtige far. Han manglede en faderrolle i hans liv. Den gik jeg på en eller anden måde ind og overtog, dog ubevidst.?

En pædagogisk fortælling- Kristina

For nogle år tilbage, fik min søster lokket mig med som frivillig hjælpeleder, på en lejrtur. Som hjælpe leder skulle jeg sammen med andre frivillige være med til at planlægge og arrangere en uges lejr for blandende børn i alderen 6-18 år. Disse børn var børn med omsorgssvigt, ADHD, udviklingshæmning, men også børn uden nogen form for handicap. Målet var at give alle disse børn en fantastisk lejrtur, med masser af succes oplevelser samt nye venskaber, som mange af dem manglede i deres liv. Derfor var der også helt almindelige børn, for de kunne få en forståelse for andre mennesker med fysisk og psykisk handicaps.

Dette måtte sige at blive en øjenåbner for mig, og give mig mine første pædagogiske erfaringer, idet jeg aldrig havde arbejdet med børn før.

Første dag; mange af børnene fandt hurtigt hinanden, også mange af de virkelig generte, glemte hurtigt mor og far. Det var så fedt at se disse børn, der i dagligdagen var plaget af svigt, diagnose eller mobning, blive accepteret og lyse helt op, da dette savn med nye venskaber, langsomt blev opfyldt.

Blandt alle disse børn, var der en dreng, der var ekstra tilbageholdende. Drengen var 14 år og havde ADHA. Desværre havde han ikke den rette medicin. Den var begyndt at holde op med at virke og når dette skete, vågnede han pludseligt op, blev ondskabsfuld, både verbalt og fysisk. Når han så igen var faldet til ro, eftersom nogle af de mandlige hjælpeledere måtte holde ham nede, var han jo altid rigtig ked af det han havde gjort. De andre børn kunne jo ikke forstå hans problem, og var derfor meget bange for ham, og holdte sig langt fra ham. Derfor blev denne uges lejrtur, en kæmpe udfordring for ham, da ingen af børnene ville snakke med ham.

En af hjælpelederen, som selv havde været med på mange af disse lejr ture som barn, fordi han selv led af ADHD, tog sig særligt om denne dreng. De to opbyggede hurtigt et venskab, hvor drengen langsomt forstod, at det ikke var hans skyld når medicinen holdt op med at virke på ham. At de ting han gjorde i disse øjeblikke, slet ikke var ham og at hans fremtid ikke var håbløs, når han lærere at styre hans handicap, som hjælpelederen selv havde gjort. Hjælpeleder blev en kæmpe rollemodel for drengen, og nok også en motivation, til at forstå at på trods af dianosen, ville han godt kunne få et almindeligt liv, hvor han kunne omgås mennesker på normal hvis. Alt dette var alene hjælpe lederen skyld, fordi han satte særligt fokus på drengen og hans behov. Han forstod at behandle alle børn som individer, som ikke er ens og har forskellige behov.

Pædagogisk fortælling

Pædagogisk historie: Jeg var med min familie i Grækenland på Kreta og her var vi på ferie. Jeg var 7-8 år og derfor var udlandet jo noget nyt for mig og dermed også en kæmpe oplevelse. Vi var på ferie for at slappe af og komme væk fra hverdagen men samtidig også for at få noget sol som der jo ikke er så meget af i Danmark. En dag skulle vi på stranden for at få noget sol samtidig med at vi kunne bade i havet. Jeg gik rundt og legede med noget sandslot og sådan noget imens mine forældre lå i deres solvogne og læste. Udover mine forældre var mine søskende med som er tvillinger og 4 år ældre end mig så der var nok at se til for mine forældre da jeg legede med sand og de var ude og bade. Efter mine søskende var færdig med at bade gik de op til mine forældre for at få noget sol og læse i nogle bøger. Jeg stoppede med at lege med sand for så at gå ned til vandet hvor jeg gik i vandkanten. Jeg gik i noget tid og lagde ikke rigtig mærke til at jeg gik en vej væk fra mine forældre. Efter jeg havde gået i noget tid kiggede jeg tilbage og så kunne jeg bare overhovedet ikke se mine forældre fordi jeg åbenbart var gået rigtig langt i vandkanten. Mine forældre var meget bekymrede da de fandt ud af at jeg var væk og de ledte over de hele og spurgte en masse folk. Efter de havde været oppe på hotellet og kigge kom de tilbage til stranden og der kom jeg så tilbage. Der var cirka gået 2-3 timer og så fik jeg ellers bare skæld ud fordi jeg bare gik og selvfølgelig var det fordi de var meget bekymrede og glade for at se mig. Jeg blev ikke sluppet af syne mere den ferie og der var ikke flere problemer. Selv den dag i dag snakker vi om den historie og griner selvfølgelig lidt af den mens mine forældre fortæller hvad de gjorde da jeg var væk og hvad de tænkte da de så mig igen.

En pædagogisk fortælling - Louise

For noget tid siden arbejdede min mor på en folkeskole, hvor hun gjorde rent. 

Det var et arbejde, som hun fandt super hyggeligt, da hun fik et rigtig godt forhold til både sine kollegaer, og de fleste af eleverne. De fleste af børnene kunne hendes navn, og de opsøgte hende også altid i pauserne for at snakke om alt og intet. Men selvom de fleste var glade for hende, så havde hun lagt mærke til en lille dreng, som hed ”Anders”. Anders var altid meget stille, og snakkede ikke rigtig med nogle af hans klassekammerater. En dag, da min mor gik og gjorde rent skete der noget, som hun bestemt ikke lige havde forventet. Skolens rektor kom ned i lokalet, hvor hun gik og gjorde rent, og havde et meget undrende blik i hovedet. Min mor spurgte hende, hvad der dog var galt, og blev nu selv en` smugle undrende. Rektoren fortalte, at hun var blevet ringet op af Anders` forældre, som havde været fuldstændig rasende og krævede et møde straks. Dette skyldes, at Anders en dag efter skole var kommet alt for sent hjem, og havde givet den grund, at det var færdig rengøringsdamen Iben havde tvunget ham til at gøre en` masse klasselokaler rene før, at han måtte forlade skolen. Min mor stod nu med en stor åben mund, for alt dette som Anders havde fortalt sine forældre passede selvfølgelig ikke, og hun kunne slet ikke forstå hans grundlag for denne løgn? Rektoren var fuldstændig enig i, at der måtte være tale om noget helt andet, og de  gik straks ned for at møde de rasende forældre og Anders. Mødet gik i gang, og stemningen var langt fra rar. Min mor kunne ikke få sagt et ord, da Anders´ far stod og råbte og skreg, og den lille Anders sad med store blanke øjne i mens. Moren var mere tilbageholdende, og rektoren, var til sidst godt træt af farens grove opførsel. Rektoren var nu blevet så mistænkelig, at hun bestemte sig for at stille Anders nogle vigtige spørgsmål til sagen. Hun startede med at spørge Anders, hvilket klokkeslæt han havde mødt Iben, og han svarede bestemt, at det var kl. 13:00, da han lige havde fået fri der. Rektoren satte sig nu tilbage, og kiggede roligt på min mor. Min mor havde ikke et sekund været urolig, hun vidste 100 %, at hun ikke havde gjort dette, og kunne sikkert sige, at hun var gået hjem klokken 10:00 den dag. Der var flere som kunne bekræfte, at min mor slet ikke havde været på skolen den dag, og forældrene til Anders vendte nu vreden til ham, og blev meget flove. Det viste sig, at Anders var gået over på legepladen, som lå på hjemvejen, og havde glemt alt om tiden. Rektoren havde ikke et sekund tvivlet på min mor, og de fik begge en stor undskyldning, da mødet sluttede.  

Pædagogisk historie fra år 1940 til år 1950

1940-45érne 

- Antallet af daginstitutioner stiger
- Flere ungdomsklubber kommer til, bl.a. for at få de unge til at miste interessen for de nazistiske organisationer.
- Jens Sigsgaard, som var skolelærer og psykolog var meget aktiv i debatter,
som omhandlede børns vilkår og fremtid. Han mente, at det var børnehavernes pligt, at gøre børnene til nogle gode samfundsborgere, og at det var vigtigt med noget gode legepladser, hvor børnene kunne få plads til at udfolde sig.
- Seminarierne begyndte at tænke anderledes, nu skulle børn forme sig selv,
og Montessori kurser blev populære.   

- Mange kvinder kommer på arbejdsmarkedet, hvorimod mere velstillede børn er der mere af pædagogiske grunde. Dog er det stadigt ikke almindeligt, idet der ikke er mange institutioner.

- Børnehaven handler om fri udfoldelse og børns skabende arbejde, skaber pædagogikken. Værksstedsaktiviteter bliver et mål i sig selv.

- Borgerne prøver at tilpasse sig; alt mad og tøj bliver rationeret. Erstatsningsvarer  benyttes. Dog er der ingen i DK der direkte sulter. Skolerne sørger for at børnene for sund mad.

- Modstanden begynder. Små drenge stjæler våben, drejer vejskilte, og sætter ild til jernbanevogne; Jernbanesabotationen i 43 er årsagen til at undergrundskrigen rigtig starter.

- Englænderne smider våben ned til danskerne.  Tyskerne indfører dødsstraf til enhver der havde våben.

1950-53

- 1951 Kommunen får pligt til at støtte institutionerne økonomisk

- 1953 Første bekendtgørelse om børnehave/fritidshjempædagoguddannelsen

- Børnehavelinjen kræver et halvt års erfaring børnehave og halvt år i privat hjem

- Fritidshjemslinjen kræver 9 mdr. I fritidshjem

- Uddannelsen består af 1200 timer teori og 30 ugers praktik

- I bekendtgørelsen står der bla. ”Elevernes personlighed skal modnes og udvikles,                således at de bliver sig gerningens pædagogiske og sociale ansvar bevidst.

- Storm P siger: ”så fik vi fred – nu mangler vi bare roen”

- Europa genopbygger efter ødelæggelserne fra krigen

- Det tog tid og 50’erne huskes som de 10 lange kedelige år

- USA kom med et hjælpeprogram(Marshallhjælpen) til DK pga. den lave økonomiske vækst som kunne en ny verdenskrise. DK fik pga. denne støtte ro og samtidig råd til at udvikle.

- Der er stor forskel på børnelivet i byerne og på landet. På landet skulle man arbejde inden skole og igen om eftermiddagen.

- Børn på landet lærte ikke særligt meget i skolen i starten af 50’erne men i løbet af 50’erne blev de små skoler slået sammen til store og derved kunne man optimere læringsprocessen der blandt andet betød at der kom specialundervisning.

- Traktoren fik stor betydning i denne periode og den tog så landarbejdernes arbejde og det betød at de vandrede mod byen.

- Amerika var på dette tidspunkt et forbillede for DK og vi gjorde mange ting efter dem som fascinerede os (TV, biler, tøj osv.)

- Jens Sigsgaard introducerer ”samfundsbørnehaver”. Der skal børn lære de praktiske gøremål som borddækning, madlavning og havearbejde.

- Jens Sigsgaard siger at børn skal lære noget og ikke bare anbringes der imens forældrene arbejder. De lærer også at lege i minder grupper uden konstant opsigt og omsorg fra de voksne.

- I Vuggestuer er det de tre R’er: Ro, renlighed og regelmæssighed.

- I en Vuggestue i Horsens 1952 kommer børnene i bad hver morgen, bliver iklædt tøj, får morgenmad og lægges i den store kravlegård i stuen.

Første indlæg

Vi er 4 nye pædagogstuderende fra VIA Randers. Vores blog vil primært være omkring vores studiearbejde. Seeeees